Toyotas autoriserede værksteder tager hånd om din bil
Hvis uheldet er ude, har du altid mulighed for at få bilen repareret på et autoriseret Toyota-værksted med originale reservedele.
Det er vigtigt at få din Toyota repareret efter fabrikkens foreskrifter efter et uheld. Det har ikke alene en stor betydning for bilens sikkerhed, men også for gensalgsværdien.
På et autoriseret Toyota-værksted har vi specialuddannede teknikere, der opbygger bilen fuldstændig efter fabrikkens foreskrifter. De kender din bil ned til den mindste lille punktsvejsning og ved lige præcis, hvor der må skæres i karrosseriet.
Det er den unikke viden og erfaring, der gør, at du kan være sikker på, at din Toyota er i lige så sikker og forsvarlig stand efter et uheld, som den var før uheldet.